Uanset, hvor du rejser hen i verden, så er det utrolig essentielt, at du har en rejseforsikringen med i bagagen. Hvis uheldet er ude, og du ikke ejer en rejseforsikring, så kan ferien nemlig meget nemt gå hen og blive noget dyrere en først planlagt. Ca. hver tolvte familie får rent faktisk brug for deres rejseforsikring til skader af forskellig karakter som f.eks. et brækket ben eller noget mere alvorligt som en blodprop. Der er altså ingen som helst grund til at tage risikoen og rejse uden forsikring, for du ved ikke, hvornår du får brug for den.
Hvornår dækker det blå sygesikringsbevis?
Fra og med 1. august 2014 er det det blå sygesikringsbevis, du skal have med på rejser i Europa. Det dækker, hvis du bliver syg eller kommer til skade i løbet af din ferie. Du skal dog være opmærksom på, at kortet ikke dækker et ellers så omkostningsrigt punkt som en hjemrejsetransport, hvilket vil sige, at hvis du falder og brækker nakken på din skiferie, får du kun dækket en eventuel behandling på et nærliggende sygehus. Hvis det dog står så galt til, at du skal fragtes hjem til Danmark, så dækker kortet altså ikke den regning, der hurtigt kan løbe op i flere hundredetusinde kroner alt afhængig af, hvor du befinder dig i verden. Det blå sygesikringsbevis dækker heller ikke, hvis du er nødt til at afbestille din rejse, eller hvis du mister din bagage på turen.
Hvis du holder ferie uden for Europa, så er det endnu mere fundamentalt, at du husker rejseforsikringen. Det er nemlig vanvittigt dyrt at komme til skade eller blive syg uden for Europas grænser.
Når du rejser på ferie, så skal du altså – uanset om du rejser i eller uden for Europa – have styr på om din rejseforsikring gælder i det land, du rejser til. Du skal ydermere være opmærksom på, om hjemtransport er inkluderet, så du kan komme hjem fra din ferie i tilfælde af alvorlig sygdom eller skade uden at skulle betale hele regningen selv. Hvis du er alvorlig syg på afrejsetidspunktet, så skal du tilmed sikre dig, at en eventuel behandling vil blive dækket på rejsen. Hvis du skal rejse i mere end én måned, så skal du aftale anderledes med dit personlige forsikringsselskab, da den almindelige rejseforsikring kun dækker én måneds ferie.