Samlerabat på forsikringer
Forsikringer er ikke ligefrem det, vi ynder at bruge vores surt optjente sparepenge på. Præmierne er ydermere skyhøje på mange af forsikringerne, men ikke desto mindre er de bare nødvendige for, at vi kan leve en tryg tilværelse, uden at vi skal bekymre os om det økonomiske aspekt, hvis vi render ind i en ulykke. Ansvarsforsikringen og kaskoforsikringen til vores bil og vores husforsikring er nogle af de dyre drenge, men hvis du sørger for at tegne alle dine forsikringer hos det samme selskab, kan du i mange tilfælde opnå en rigtig god samlerabat og dermed få dig en billig forsikring. Hvordan det gøres, kigger vi nærmere på i denne artikel.
Saml dine forsikringer – det giver rabat
Mange forsikringsselskaber er villige til at give en god rabat, hvis du modsat er klar på at tegne alle dine forsikringer hos dem. Det kan spare dig for rigtig mange penge, så det er med at udnytte den mulighed. Mange danskere er dog bare ikke klar over, at den mulighed rent faktisk er til stede. Og selvom de måske er klar over det, gider de ikke til at flytte rundt på deres forsikringer – heller ikke selvom der alligevel skal tegnes nye forsikringer inden længe. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at den tid, du bruger på at få samlet dine forsikringer, er givet rigtig godt ud, når du kigger på den samlede besparelse på forsikringspræmierne, du vil sidde med i sidste ende. Jo mere, du køber, jo billigere bliver det. Så det kan altså ikke siges nok gange; udnyt samlerabatten hos forsikringsselskaberne, for det er her, besparelserne ligger. Se f.eks. denne artikel på Politikken, som sammenligner forskellen på forsikringsprisen med samlerabat hos en familie med to børn og to voksne. Den viser tydeligt, hvor meget der er at spare hos nogle selskaber, som giver god samlerabat til de trofaste kunder.
Du skal dog være opmærksom på, at selvom du har været så venlig overfor dit forsikringsselskab at tegne alle dine forsikringer hos dem, og du samtidig har været en loyal kunde gennem mange år nu, så skal du alligevel huske at lave et forsikringstjek i ny og næ. Nogle selskaber kan nemlig være så frække at hæve præmien på dine forsikringer langsomt, uden du fatter mistanke. Læs mere om eksempler på dette på Ekstra Bladet. Det er set før, så det skal du være opmærksom på, hvis du vælger at udnytte samlerabatten. Et sådan tjek tager dog ikke mange minutter at få foretaget, så det skal bestemt ikke holde dig fra at samle dine forsikringer. Forsikringer er dyre, men med en god samlerabat, kan du hurtigt få slået noget af den samlede pris.